Vreden, denne vidunderlige læremester.
Når det rette kendskab til emotionen vrede er til stede,
så er det en sand vækstfremkalder.
Den afslører dine grænser og med voksende kendskab til dine grænser,
afdækkes samtidig dine sande behov,
hvilket igen medfører, at du bliver endnu bedre
til at give dig selv omsorg.

Livet er da også bare en herlig ting.
Med dit forhold til vreden på plads gives der dig oceaner af plads,
for du bliver i stand til at markere dig og få ryddet op kontinuerligt.
Ikke flere hængepartier.
Ikke mere nagfremkaldende spildtid.
Slut med ætsende selvoptagethed.
Kun glæden venter.
Den venter på at få lov til at springe healende frem i dit liv.
Den vil gøre det, hvis du finder modet til at erkende dig,
når dine grænser overskrides.

Handles der på vreden i sandhed,
så skabes der uundgåeligt glæde.
Du må forlade brugen af vreden som forsvarsmekanisme
over for andre emotioner eller emotionelle tilstande,
du ikke kan håndtere.
Grunden til at du ikke kan håndtere dem,
det er kun simpelt manglende kendskab til emotionerne.
Lær dem at kende, og giv dig til at leve dem.
Den største grænseoverskrider i dit liv
har indtil nu været dig.
Stands det, valget er dit.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

En dårlig smag i munden

Det var fredag aften, jeg var træt efter en aktiv uge privat og på arbejdet. Jeg havde planer om at gøre noget godt for mig selv, hygge mig med at lave nogle opgaver i forbindelse med mentalhygiejnisk træning, som jeg ved giver mig energi, ro i sindet og indre glæde. Jeg oplevede min krop tung. Jeg fik sat mig i sofaen og tændt for fjernsynet. Jeg kom ind midt i en film …. og blev hængende.
Læs mere

Jeg opløste fysiske signaler ved at handle

 I en samtale med et menneske blev jeg spurgt om min holdning. Jeg erkendte mig, og min holdning viste sig at være modsat menneskets. Det blev mennesket vred over og konkluderede, at jeg derfor også måtte gå ind for …… Her blev nævnt flere holdninger, som jeg ikke kunne genkende mig selv i. Stemningen var aggressiv og konfronterende, hvilket overraskede mig. Jeg fik derfor ikke sagt fra over for mennesket.
Læs mere

Jeg må markere mig

Jeg havde gennem noget tid erfaret, at jeg havde en tendens til at vende min vrede og frustration ud mod mine nære og fik i første omgang overbevist mig selv om, at det var dem, der var noget galt med.Efter nogle dage blev jeg klar til at se min lære heri og trak den dag ovenstående kort om vreden.Jeg var tilsyneladende faldet i et gammelt mønster, som jeg møder, når jeg har været ude at frelse.
Læs mere

Nej! Nej! Nej! Du sidder ikke fast.
Du sidder lige nøjagtig der,
hvor du har bedt om at være.
Det er gennem din stærke tro på lidelse,
og din ligeså stærke evne til at handle på
at vedligeholde eller underbygge lidelsen.

Nej, du sidder ikke fast.
Det er nok bare blevet for vanskeligt at profitere af dine tilstande,
så det kræver for meget af dig.
Om det forholder sig sådan eller ej,
det er egentlig ligegyldigt.
For der er kun ét at gøre,
hvis du virkelig ønsker forandring.

Du må erkende dig til den virkelige virkelighed.
Derved vil du øjne dine andre sandheder.
Erkendelse er livseliksir,
benægtelsens opløsningsmiddel,
der opløser selv de ubevidste sider.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

Hvad tænker du om dig selv?

Jeg kan mærke spændingerne i nakken.  De bider og trækker kroppen sammen. Jeg er anspændt, og jeg ved godt hvorfor. Jeg har ladet negative tanker om mig selv få plads i mit sind: Er jeg god nok til opgaven? Hvad tænker de andre? Skulle jeg have gjort det på en anden måde? Tvivlen og usikkerheden får lov til at fylde, mistilliden har fået føde, og det har konsekvenser.
Læs mere

Er der en mening?

Når jeg er stille med mig selv, så oplever jeg mig som verdens mest heldige menneske. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig, jeg er elsket, værdsat og til gavn i livet. Mit liv giver mening.Hvor ville det være vidunderligt, hvis jeg også havde den tilgang til mig selv, når jeg er under pres.Når jeg oplever at “være bagud” eller “ude af kontrol”, så sniger utrygheden sig ind og hvisker, at jeg ikke gør det godt nok. Når jeg ikke gør det godt nok, så må jeg jo bare ikke være dygtig nok eller generelt er jeg ikke god nok til dette liv.Det giver ingen mening. Det giver ingen mening, hvis jeg er født ind i et liv som jeg ikke er god nok til.
Læs mere

Angst, emotionen der hjælper dig til opretholdelse af livet,
dit overlevelsessignal.
Angst er i den grad blevet voldtaget i dens sandhed
og fordrejet til alt det, den ikke skal være.
Denne emotion er nok den mest anvendte forsvarsmekanisme
for ikke at se sandhederne i livet.
En sikker vej mod selvdestruktion
er fornægtelsen af angstens sande signal.

Manglende oplæring i brugen af emotionerne
har ført til misforstået brug af dem.
Dit forbrug af angst er afspejlet af din opvæksts forbrug,
plus dine egne tilførte specialiteter.
Til tider har du også handlet korrekt på angstens signal.
Det er nemlig uundgåeligt, for visdommen om emotionerne
sidder så dybt i enhver celle i din krop,
at den i yderste konsekvens ikke kan fortrænges.

Dit hjerte er stærkere end din hjerne.
Så selv om du med din adfærd konstant arbejder mod nedbrydelse,
så overlever du alligevel med hjertes kraft.
Det er herfra visdommen strømmer ud,
du må bare give dig selv lov til at bruge den.
Står du ikke i en situation, hvor du ikke kender udfaldet,
og du alligevel reagerer med angsten eller dens andre afskygninger,
så er du ude med emotionen som forsvarsmekanisme
overfor andre emotioner.
Dine tillærte kreationer om emotioner
forvansker dine virkeligheder.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

Skal jeg kunne nå dem eller skal jeg hellere kunne nå mig selv?

Jeg levede i en lang periode i dyb angst for at miste et menneske, der står mig nær. Jeg kunne græde over alt det jeg måske havde gjort forkert, alt det jeg burde have gjort, og alt det jeg ikke gjorde, rækken af paranoide forestillinger er lang. Og i stedet for, som jeg håbede på, at holde mennesket tæt på endte det med det modsatte, at mennesket faktisk flyttede langt væk, og kontakten blev sjældnere.
Læs mere

Alle emotionerne

Jeg oplever en ny mulighed for vækst i disse dage.Jeg er vokset op i et dysfunktionelt hjem, og har begyndt mit liv med et forkvaklet forhold til mine emotioner.Jeg har nu arbejdet med MT i nogle år, og oplever at have modtaget nye forståelser for emotionernes natur og funktion. Det har været hårdt arbejde, og givende, for jeg har måttet skille mig af med mine gamle måder at reagere i forhold til mine følelser. Jeg har fundet nye, konstruktive handlemåder.
Læs mere

Angst for at miste

Jeg levede i en lang periode i dyb angst for at miste et menneske, der står mig nær. Jeg kunne græde over alt det jeg måske havde gjort forkert, alt det jeg burde have gjort, og alt det jeg ikke gjorde, rækken af paranoide forestillinger er lang. Og i stedet for, som jeg håbede på, at holde mennesket tæt på endte det med det modsatte, at mennesket faktisk flyttede langt væk, og kontakten blev sjældnere.
Læs mere
Back To Top