De undskylder, og du siger: ”Jamen det gør ikke noget”.
De kommer for sent, og du siger: ”Tag jer ikke af det”.
De rydder ikke op, og du siger: ”Det klarer jeg”.
”Skal vi ikke hjælpe dig?” Du siger: ”Ikke nødvendigt,
jeg kan sagtens klare det”.

Du siger: ”Nu skal jeg, gå I bare”.
Du siger: ”Lad mig ordne det der for dig”.
Du siger: ”Lad det ligge, jeg tager det bagefter”.
Nu siger du ikke mere, du gør bare.
Nu siger de ikke mere, du gør bare.

Når du har gjort længe nok, og batterierne er ved at være flade,
så får du pludselig øje på, at du er alene,
ingen tilbyder sig.
De har travlt med alt muligt andet, medens du klarer alt deres
og tilsidesætter dit eget.
Og nu sidder du der og spørger om,
hvorfor de behandler dig sådan.
Læs en gang til og se, hvem der lærte dem det.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

Hvordan behandler du dig selv?

Et menneske vil låne nogle papirer af mig. Jeg låner gerne ud og siger, at vedkommende er velkommen til at tage et kopi af materialet. Det siger mennesket ja til, og jeg får papirerne tilbage. Skønt. Tidligere ville jeg straks have kopieret materialet til personen samt gjort noget andet for vedkommende med det motiv at være vellidt. Et menneske kommer for sent, larmer, taler og forstyrrer det møde, som allerede er i gang. Jeg fortæller, at jeg har behov for, at vores møder foregår i fordybelse og med respekt for hinanden, og at adfærden fremover må tilpasses dertil. Ordene bliver modtaget, og adfærden ændres.
Læs mere

Du er – jeg var – jeg er

Jeg er så træt af at høre: “Du er altid så …. Du gør aldrig …… Kan du ikke snart …..” Alle de konstateringer, som lægger op til kamp og skænderi, medmindre jeg er enig.Jeg var engang enig - og nikkede og samtykkede, når beskyldningerne fløj igennem luften. Det er jeg ikke mere og trak derfor et kort, for at få lidt lys på læren i det. Det blev kort 1-1.Der var engang hvor jeg var en bitch mod mig selv - jeg råbte kommandoer ind i øregangen, kostede rundt med mig og kastede mig ud i opgaver, der var urimelige for mig. Ligemeget hvad jeg gjorde, så var det ikke godt nok hverken i min egen forestillingsverden og dermed heller ikke i mine omgivelsers.
Læs mere
Back To Top