Det nytter ikke noget,
at du bare vader hen over de signaler, du modtager her i livet,
hvis du samtidig forsøger at bilde dig selv ind,
at du ønsker at leve livet.
Det kan godt være, at du mener, at du er handlende.
Så må jeg sige, at det må være betingelsesløst og kompromisløst,
hvis du vil have den fulde effekt
af dine muliggjorte læreprocesser.

At være handlende er at stoppe op – tænke –
og så handle sine beslutninger ud.
Det giver dig mulighed for at tage ved lære, kigge tilbage
og forandre, hvis det er nødvendigt.
Hvis du derimod konstant oplever,
at du står i samme situationer igen og igen.
Du kommer ikke rigtig nogen vegne.
Kommer du nogen vegne,
så opleves det nærmest som gående baglæns.
Ja, så er du altså ikke handlende,
så er du reagerende.

Er du reagerende, så eksisterer du i livet i blinde,
for de reagerende ved ikke, hvad de foretager sig,
de gør det bare.
Så det er ikke så underligt,
at du gang på gang befinder dig i situationer,
hvor du undrer dig over, hvordan noget skete,
eller undrer dig over, at nu skete det igen.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

Gode intentioner er ikke nok

Jeg har sagt ja til en opgave i forbindelse med dagenstanke. Jeg er glad for opgaven, det giver altid energi - ubetinget altid - at arbejde med mentalhygiejnisk træning. Jeg kan mærke det både fysisk og mentalt, jeg bliver ladt op, det er som at komme et stik i stikkontakten - der er bonus med det samme, energien strømmer ind i mig. Mit hoved bliver klarere, jeg ser tingene klarere, og jeg kan hurtigere skabe det liv, jeg ønsker at leve. Unødige sideveje bliver undgået, og jeg kan holde mig til hovedvejen - kærlighedens vej. Jeg har haft det sådan i alle de år, jeg har beskæftiget mig med mentalhygiejnisk træning.
Læs mere

handl ordentligt

Mine sko var gået i stykker, og jeg overvejede at lave en reklamation til butikken. Jeg sparrede med et menneske om mine overvejelser og blev rådet til at gå til en skomager og få lavet skoene. Jeg valgte at lytte til rådet. Skomageren ville først ikke lave skoene. Han mente ikke reparationen ville være holdbar. På mit ønske sagde han dog ja til opgaven. Jeg tvivlede på om det var den rette løsning, da jeg hørte, hvad reparationen kostede.
Læs mere

Reagerede jeg eller handlede jeg?

Det blev en noget mere følelsesladet dag end nødvendigt.I en situation hvor jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle forholde mig, ønskede jeg sparring fra en person. Jeg fik noget sparring, men samtalen blev afbrudt, og bagefter havde personen andre ting at gøre, så sparringen blev ikke gjort færdig, og jeg var fortsat i tvivl. Jeg oplevede vrede ved personens prioritering af sin tid, da jeg oplevede, det var et fælles ansvar, at situationen blev løst konstruktivt for alle parter. Jeg oplevede mig svigtet og følte, at jeg stod med ansvaret for situationen selv.
Læs mere
Back To Top