Erkendelser

Jeg havde gennem længere tid oplevet utilfredshed med og i mit job. Jeg var i en ansættelse, noget uden for hvad jeg er uddannet til, men jeg havde også i andre ansættelser oplevet noget lignende, så jeg tænkte, det måske var motiverne, der ikke var på plads. Hvilket jo kunne betyde, jeg var det rigtige sted, men måske ikke var der for min egen skyld.

Jeg havde gennem noget tid erfaret, at jeg havde en tendens til at vende min vrede og frustration ud mod mine nære og fik i første omgang overbevist mig selv om, at det var dem, der var noget galt med.Efter nogle dage blev jeg klar til at se min lære heri og trak den dag ovenstående kort om vreden.Jeg var tilsyneladende faldet i et gammelt mønster, som jeg møder, når jeg har været ude at frelse.

I forbindelse med et jobskifte havde jeg nogle ønsker, som involverede andre mennesker og krævede deres positive tilbagemelding.Med kortteksten i baghovedet gik jeg nysgerrigt i gang med dagen. Jeg vidste, at hvis jeg forventede et bestemt svar, så ville jeg blive skuffet. Hvis jeg derimod håbede på et bestemt svar, så var muligheden for at få ønsket opfyldt til stede. Jeg var i tvivl om jeg forventede eller håbede – det kunne være nemmere for mig at mærke forskellen. Der var kun ét at gøre, og det var at afvente svaret.

Jeg oplever det til tider kan være svært at komme i gang med den egentlige opgave. Der kan være rigtig mange overspringshandlinger, som kan stå i vejen. Det kan være svært at se skoven for bare træer, det kan være svært at vælge, hvor jeg skal begynde.

Jeg har længe været bevidst om, at det er vigtigt for mig, at jeg husker at tænke på mig selv. At få noget alenetid, hvor jeg gør noget, der er godt for mig. Her vælger jeg ofte at være fysisk aktiv. Jeg har en oplevelse af, at jeg gør noget godt for mig selv, men samtidig oplever jeg mig afhængig, og jeg kan opleve en flugt i det.Jeg kan forklare mit fokus på fysisk aktivitet med, at det er godt for mit helbred og mit fysiske velbefindende. Det handler om vægt og styrke i form af fysisk formåen. Og jo mere af det, jo bedre er det. Men der er noget afhængighedsskabende i det. Og det er gået op for mig, at der er noget, jeg lægger låg på eller måske nærmere noget, jeg flygter fra. Den fysiske aktivitet skaber nemlig træthed og behov for søvn, og det er der, jeg er blevet opmærksom på, at jeg ikke har overskud til at kigge ind i mig selv, for jeg er simpelthen for træt.

Jeg kan opleve perioder i mit liv, hvor jeg udvikler mig og får nye indsigter i livets forhold, og der kan være perioder, hvor jeg oplever, at tingene står mere stille. Men begge perioder er afhængige af hinanden. Derfor bruger jeg ordet tilsyneladende, når jeg omtaler eller beskriver en tilstand.

Jeg har over en periode haft lyst til at forandre nogle af mine adfærdsmønstre, men jeg har oplevet modstand på det. Der har været en indre dialog i mit hoved, der har fastholdt mig lige der, hvor jeg er nu.Det var ikke mig, der skulle laves om, men de andre, og det de sagde, og det de gjorde. Der var en masse forsvar mod forandringer i min egen adfærd.Et af positivkortene handler netop om at erkende sig, og pudsigt nok var det præcis det kort jeg trak, da jeg sad og var allermest selvmedlidende over min fastlåste skæbne.

Der kan være mange grunde til at være stille i selskab med andre mennesker. Sker det i sandhed, opleves det fantastisk, sker det fordi du holder dig tilbage, er det destruktivt.Det er en situation, jeg ofte har været i, og som jeg altid har oplevet var ok. Jeg har vist mine dyder på anden vis, var det jeg tænkte. Jeg har ofte fået prædikatet, at jeg var en stille person og det accepterede jeg. Min oplevelse af det var, at når andre havde lagt ord på, så behøvede jeg ikke gentage det, og måske var mit bidrag ikke relevant mere. Der var mange undskyldninger for ikke at sige noget.