Skuffelser? Ja! Jeg kan godt se det.
Det er også for dårligt, når du nu har gjort.
Måske – du har nok ret, jeg gør nok for meget.
I hvert tilfælde for meget for andre.
Man skal jo også kunne gøre noget for hinanden.
Rigtigt, der er bare det ved det,
hvor er de, der gør for dig?

En gang til; sagde du: ”Skuffet”?
Det er måske alligevel ikke så mærkeligt.
For det første: Bad de om din hjælp?
For det andet: Når du oplevede, de bad,
var det så egentlig ikke
en følge af dine opofrende manipulationer?
For det tredje: Når de egentlig bad,
var det så her, du fik mulighed for at spille kostbar
og se meget overbebyrdet ud?

Jeg ved godt, at du en gang imellem siger fra,
men det sker nok mere under tvang end af lyst.
Forventninger skabes af dig selv
med eller uden dine omgivelsers hjælp.
Du har behov for skuffelserne.
Når du kan klare at modtage den virkelige virkeligheds glæde,
så vil du have lært det.

Lært hvad?
Du skal ikke komme og påstå,
at jeg ikke kan være glad.
Det har jeg ikke talt om. Kom, lad os blive på sporet.
Jeg ved godt at dine omgivelser efter din mening
burde kunne gætte sig til dine ønsker om returkommission.

Du må lære at se på motiverne for dine handlinger.
For sandheden er, at hvis dine motiver for den hjælp, du giver,
er uselvisk, frigjort af usagte profiterende tanker,
så vil forventninger ikke være skabt,
men du vil så have handlet i håbets energiområde.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

62 måneder skulle der gå

Det er 62 måneder siden, at jeg udtrykte mit ønske første gang.Jeg ønskede en anden organisering af arbejdsopgaver, og for 62 måneder siden stod jeg ganske alene med det ønske. Nu ønsker alle at ændre på organiseringen af opgaverne, for nu giver det mening for alle.I min glæde over at ønsket endelig blev opfyldt, måtte jeg også erkende, hvad min egen indsats havde været - hvilken lære, udover tålmodighed - jeg havde præsenteret mig selv for.
Læs mere

At leve i håbets energiområde

I forbindelse med et jobskifte havde jeg nogle ønsker, som involverede andre mennesker og krævede deres positive tilbagemelding.Med kortteksten i baghovedet gik jeg nysgerrigt i gang med dagen. Jeg vidste, at hvis jeg forventede et bestemt svar, så ville jeg blive skuffet. Hvis jeg derimod håbede på et bestemt svar, så var muligheden for at få ønsket opfyldt til stede. Jeg var i tvivl om jeg forventede eller håbede – det kunne være nemmere for mig at mærke forskellen. Der var kun ét at gøre, og det var at afvente svaret.
Læs mere

Håb er liv

Jeg havde et ønske om at virkeliggøre et projekt, jeg længe havde tænkt på. Det krævede andre menneskers positive indstilling og aktive deltagelse. Jeg var begyndt at kommunikere med flere mennesker, der viste interesse, og jeg kunne begynde at se konturerne af projektet med opstartsdato, placering, antal deltagere m.m. Så melder en af personerne fra af flere forskellige tilsyneladende gode grunde. Øv. Jeg blev ked af det og skuffet. Mennesket havde ikke lovet noget og var i sin gode ret til at melde fra. Men jeg havde åbenbart forventet menneskets deltagelse - forventet og ikke håbet - siden jeg blev skuffet.
Læs mere
Back To Top