Erkendelse er første skridt af vejen til Personlig Bæredygtighed.
Når du erkender dig overfor dig og dine omgivelser, viser du, hvor du er med dig.
Du viser, hvem du er, og hvem du ønsker at blive til.
I erkendelsen ligger en skabelse i Nuet. Med ordets kraft skaber du dit liv.
Materialiseringen sker gennem handling på ordene.
Erkendelse er frihed og kærlighed. I erkendelsen ligger tilgivelsen.
Du kan læse andres erkendelser under Andres erfaringer og Artikler.
Skal jeg kunne nå dem eller skal jeg hellere kunne nå mig selv?
Jeg levede i en lang periode i dyb angst for at miste et menneske, der står mig nær. Jeg kunne græde over alt det jeg måske havde gjort forkert, alt det jeg burde have gjort, og alt det jeg ikke gjorde, rækken af paranoide forestillinger er lang. Og i stedet for, som jeg håbede på, at holde mennesket tæt på endte det med det modsatte, at mennesket faktisk flyttede langt væk, og kontakten blev sjældnere.
Mand 64 år
Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg måtte erkende, at jeg var faldet tilbage i gamle adfærdsmønstre. Jeg var blevet tiltagende fokuseret på det materielle og tillagt det større og større betydning. Noget som slet ikke harmonerer med mit livssyn. Det var kommet snigende. Jeg havde valgt at glemme, eller rettere fortrænge, det som jeg udmærket godt ved: Hvis jeg vil leve i kærlighed til mig selv, må jeg være vedholdende og disciplineret i min mentalhygiejne.
Fra tilsidesættelse til læring og ny indsigt
Jeg er god til at være mig“Jeg er sgu’ blevet ret god til at være mig!”Det fortalte jeg mig selv og trak kort 8 som siger, at:“Kærlighed er tillid og respekt, få en kærlighedsaffære med dig selv. Tænk positivt.”Ja, jeg nikkede genkendende til mig selv:“Jeg kan sige fra, jeg kan sige til, jeg kan være impulsiv, og jeg kan være tålmodig.” Det er gode kvaliteter at have med i livets rygsæk.Jeg er blevet ret god til at være tillidsfuld og ret god til at være respektfuld i livets skole - jeg lever en kærlighedsaffære med mig selv.
I forestillingernes vold
Jeg har levet med hoved-halskræft i 8 år, med sine ups and downs rent helbredsmæssigt. Da jeg blev diagnosticeret, fik jeg besked om, at jeg ikke skulle regne med at have mere end 3 måneder tilbage af dette liv.Mit liv har efter en barsk barndom været en lang række af positive konstruktive læreprocesser, af hvilke jeg i høj grad har profiteret. Der har selvfølgelig også været nogle tilsyneladende negative perioder, men de har til syvende og sidst affødt en positiv høst.
Hvad vil modstanden fortælle?
I forbindelse med huskøb oplevede jeg modstand samt tvivl, og jeg vidste det betød, at det ikke var den perfekte bolig og sagde nej tak. Fik efterfølgende overbevist andre om det samme.Jeg oplevede dog en uro/underlig fornemmelse og efter at have kontaktet et viist menneske i min nære kreds, gik det op for mig, at det var et forsvar af mistillid, der sørgede for at holde mig væk fra den gode beslutning - en gammel adfærd der handler om mistillid til mig selv og mine beslutninger.
Nu skulle det være på plads
Jeg levede i en lang periode i dyb angst for at miste et menneske, der står mig nær. Jeg kunne græde over alt det jeg måske havde gjort forkert, alt det jeg burde have gjort, og alt det jeg ikke gjorde, rækken af paranoide forestillinger er lang. Og i stedet for, som jeg håbede på, at holde mennesket tæt på endte det med det modsatte, at mennesket faktisk flyttede langt væk, og kontakten blev sjældnere.
Angst for at miste
Jeg levede i en lang periode i dyb angst for at miste et menneske, der står mig nær. Jeg kunne græde over alt det jeg måske havde gjort forkert, alt det jeg burde have gjort, og alt det jeg ikke gjorde, rækken af paranoide forestillinger er lang. Og i stedet for, som jeg håbede på, at holde mennesket tæt på endte det med det modsatte, at mennesket faktisk flyttede langt væk, og kontakten blev sjældnere.
Erkendelsen er det første skridt
Jeg har det meste af mit voksne liv gået med en følelse af ikke at passe ind, hverken ude eller hjemme eller blandt familie eller venner. Havde en forestilling om, at jeg skulle være som dem, jeg var i blandt, at jeg skulle tilpasse mig. Dette har affødt en uro i mig, som jeg har dulmet med diverse afhængigheder, særligt sødt.
Sårbarhed som styrke
Jeg stod midt i en flytning og med en nyopdaget diskusprolaps i lænderyggen. Jeg er dét, jeg vil betegne som en knokler og vil helst have fingrene i det hele. Jeg vidste godt, at formåede jeg ikke at handle på det fysiske signal jeg havde fået, så ville det kun blive værre. Jeg måtte bede andre om hjælp og samtidig holde hænderne i lommerne. Det kunne være ønskværdigt nemmere, der var for mig værd i at være stærk og kunne selv.
Lyt til signalerne de fortæller noget
Jeg havde igennem flere måneder modtaget et signal fra min krop om, at ikke alt var, som det skulle være, men jeg mente tilsyneladende, jeg vidste, så jeg valgte at tilsidesætte signalet og fortsætte uforandret. Jeg troede, at jeg var ekspert på min krop, og at alt hvad jeg havde lyst til, måtte være rigtig for mig.