Erkendelser

Jeg er blevet opmærksom på et af mine adfærdsmønstre. Er jeg i en sammenhæng, hvor der opstår opgaver, der skal løses, er jeg den første til at byde ind. Er der noget jeg kan gøre eller hjælpe til med, så kommer jeg med løsningsforslag, organiserer og tilrettelægger.

Kender du det, når noget står i vejen for noget andet? Du kender nok udtrykket: “ Ikke at kunne se skoven for bare træer”. Mentalt har jeg oplevet, at følelser kan stå i vejen for hinanden, eller nærmere dække over hinanden. Egentlig er du ked af det, men du viser det ikke, for du bliver vred eller irritabel i stedet for.

Jeg havde haft  forkølelser i flere omgange over en periode på et halvt år. Der var hoste og en masse snot i næsen, der skulle ud.Fra mentaltræning ved jeg, at forkølelse betyder forvirring, og at forvirring opstår, når der er mangel på informationer. Når jeg bliver forkølet, er der altså sket noget i mit liv, som jeg er blevet forvirret over. Med den indsigt er jeg i stand til at gennemtænke, hvad er det der sker i mit liv lige nu, hvad er det jeg bliver forvirret over, og hvad er det for informationer, jeg ikke har.

Det sker, at der er opgaver på min todo liste, jeg ikke får løst. Jeg kan komme med utallige undskyldninger. De kommer frem på rad og række, i en indre dialog. “Er det nu også den rigtige løsning.”  “Er der råd til det.” “Kan jeg finde ud af det, det er uoverskueligt og tager lang tid.” En anden grund til, at der er opgaver, jeg ikke får løst er, at jeg vælger at løse andre opgaver, og skubber dermed de første bagud.

I de sidste uger er jeg mange morgener vågnet tidligt med bekymrede tanker. Det er et faresignal, som jeg genkender fra den tid hvor jeg var stresset og udbrændt.Jeg ved godt, at det har en sammenhæng med, at jeg i den sidste tid har haft en masse arbejdsopgaver, som jeg har arbejdet med om aftenen. Jeg har forklaret mig selv, at disse arbejdsopgaver er jo så sjove og givende, så dem kan jeg godt sidde med i min fritid, og de kan ligge i baghovedet hele tiden og blive til gode ideer.Men kroppen og systemet er ligeglad med, om arbejdsopgaven er sjov eller kedelig.Når det flyder ud, så flyder det ud, og dette her var en tilsidesættelse af mine sande behov!

Da jeg begyndte med MT var det fordi jeg vidste, at jeg var nødt til at forandre mit liv BIG TIME, hvis jeg ville overleve. Min verden var blevet helt sort og jeg så ingen håb.Jeg tog virkelig alvorligt fat i arbejdet og tilegnede mig de mentalhygiejniske værktøjer gennem gruppeforløb, der vejledte mit arbejde med bogen “Dine valg er dit liv - hvordan vælger du?”. Jeg gjorde store fremskridt i de måneder og år. I forløbene ændrede jeg min adfærd på mange områder og indførte gode rutiner for mentalhygiejne i min hverdag.

Jeg har i de sidste uger fået øje på, at mit tanke-liv har kørt i høj-tempo. Selv om jeg har ligget på sofaen med en beslutning om at slappe af, så har jeg faktisk tilsidesat netop behovet for at slappe af, for jeg har tændt for TV, radio eller læst en bog, så der har ikke været ro til at slappe ordentligt af.Jeg kan nu se, at jeg på den måde har forhindret mine sande signaler i at komme igennem til mig, så jeg har ikke lagt mærke til, at min hjerne blev overloaded.Tankerne kørte afsted, og jeg har på den måde ikke været åben for at mærke efter de mere subtile ting, som prøvede at nå igennem til mig i form af en god idé, en erkendelse eller et hint om at foretage en eller anden nødvendig handling.

Før jeg mødte MT var det ofte sådan at jeg blev frustreret over “al den sladder” jeg oplevede i min hverdag. Jeg brugte meget energi på at tænke på og fortvivle over, hvad folk sagde om mig når jeg ikke var til stede.Jeg tænkte: “Hvorfor skal mennesker gå rundt og have en mening om hvad jeg laver? De er ikke for gode selv!”. Og så skyndte jeg mig at danne mig en mening om, hvad de rendte rundt  og lavede. Jeg levede et ubehageligt liv i bedømmelser og fordømmelser.