Jeg oplevede på et tidspunkt, at jeg brugte en masse tid på negative tanker i forhold til personer omkring mig. Det kørte som en konstant indre stemme, hvor jeg bedømte andre mennesker. Det handlede om deres udseende, hvad de sagde, og hvad de ikke sagde og deres måde at opføre sig på.

Jeg fik en oplevelse af, at de negative udsagn mere handlede om mig selv end om andre. Det var som om, at når jeg pegede fingre af andre, var det egentlig mig selv jeg nedgjorde. Da jeg begyndte at få øjnene op for det, blev det muligt for mig at  dreje på kanalvælgeren. Jeg kunne se, at min indfaldsvinkel altid var den samme, nemlig det negative. Jeg sagde til mig selv, at det måtte stoppe, og at jeg fremover ville vælge den positive indfaldsvinkel. Det indstillede jeg så min kanalvælger på.

Jeg kom til at tænke på følgende sætning fra Dine valg er dit liv – hvordan vælger du?: Se på din hånd næste gang du peger, og beslut dig for at se i den retning flest fingre peger.

Når jeg tænker på andre mennesker bestræber jeg mig på at vælge den positive side og i min samtale med andre undlader jeg at kommentere på negative udsagn om andre mennesker, i stedet bringer jeg et andet emne på banen, som indeholder en positiv historie. På den måde oplever jeg, at jeg respekterer mig selv.

Jeg oplever nu, at jeg har fået en kærlighedsaffære med mig selv.