Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

At være lad og ikke gide – respekten fik det til at glide

For at sige det ligeud – jeg gad ikke den opgave.
Jeg havde gået sådan i tre dage, og nu gad jeg ikke længere høre på mig selv brokke mig over, at jeg ikke gad.
Forøvrigt tror jeg heller ikke mine omgivelser gad høre mere på mig – for pludselig kom udtalelsen: “Og jeg gider heller ikke høre på at du udsætter tingene. Du kunne have udført opgaven flere gange, med al den energi du har brugt på at ikke gide den.”

OK – den havde jeg brug for at trække et kort på, og det blev kort nr. 2-1.

Der måtte jo være en grund til, at jeg gik i forsvar i løsningen af den opgave.
Jeg ser ellers mig selv, som et ordentlig menneske, der overholder mine aftaler, for jeg vil gerne fremstå respektabel.

Respektabel – respekt – ordene dansede inde i mit hoved. Det havde noget med at være respekteret at gøre.
Bingo, der faldt ti-øren – jeg havde set, hvad der blokerede mig.
Jeg havde luret, at den opgave ville kræve af mig, at jeg skulle vise tænder og vise mig fra min stålsatte og vedholdende side. Jeg kunne godt være den skrappe, men jeg har det bedre med at være den søde og blide.
Jeg havde luret, at den søde og blide Mig helst vil være venner med alle, og hun vil gøre næsten alt for ikke at blive uvenner med nogen.
Jeg havde luret, at denne opgave kunne gøre, at der var een, jeg kunne blive uvenner med.
Det var derfor, at jeg havde udsat opgaven.

Da jeg nu havde indset, at jeg ikke kunne frelse mig selv fra opgaven – og jeg kunne ikke frelse den person som indgik i opgaven fra at blive uvenner med mig – så var der jo ikke andet for end at gå i gang.

Jeg bed i det sure æble, fremlagde min uforbeholdne mening, udtrykte tydeligt, hvor jeg var enig, og også tydeligt hvor jeg var uenig, samt hvad jeg mente kunne blive bedre. Hverken mere eller mindre.

Jeg ved endnu ikke om, jeg har fået en uven – men jeg ved, at jeg har gjort mit bedste for at være ærlig og ordentlig på samme tid. Jeg har faktisk gjort det, som jeg gerne vil respekteres for – at vise tydeligt hvor jeg står.

Uhh, hvor oplever jeg mig modig og stærk lige nu!

Dagens tanke er skrevet af

Mette Petersen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
mettep@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

At leve i håbets energiområde

I forbindelse med et jobskifte havde jeg nogle ønsker, som involverede andre mennesker og krævede deres positive tilbagemelding.Med kortteksten i baghovedet gik jeg nysgerrigt i gang med dagen. Jeg vidste, at hvis jeg forventede et bestemt svar, så ville jeg blive skuffet. Hvis jeg derimod håbede på et bestemt svar, så var muligheden for at få ønsket opfyldt til stede. Jeg var i tvivl om jeg forventede eller håbede – det kunne være nemmere for mig at mærke forskellen. Der var kun ét at gøre, og det var at afvente svaret.
Læs mere

Hvad vil det sige at gøre noget godt for mig selv?

Jeg har længe været bevidst om, at det er vigtigt for mig, at jeg husker at tænke på mig selv. At få noget alenetid, hvor jeg gør noget, der er godt for mig. Her vælger jeg ofte at være fysisk aktiv. Jeg har en oplevelse af, at jeg gør noget godt for mig selv, men samtidig oplever jeg mig afhængig, og jeg kan opleve en flugt i det.Jeg kan forklare mit fokus på fysisk aktivitet med, at det er godt for mit helbred og mit fysiske velbefindende. Det handler om vægt og styrke i form af fysisk formåen. Og jo mere af det, jo bedre er det. Men der er noget afhængighedsskabende i det. Og det er gået op for mig, at der er noget, jeg lægger låg på eller måske nærmere noget, jeg flygter fra. Den fysiske aktivitet skaber nemlig træthed og behov for søvn, og det er der, jeg er blevet opmærksom på, at jeg ikke har overskud til at kigge ind i mig selv, for jeg er simpelthen for træt.
Læs mere

Jeg løser mine egne opgaver først

Jeg er blevet opmærksom på et af mine adfærdsmønstre. Er jeg i en sammenhæng, hvor der opstår opgaver, der skal løses, er jeg den første til at byde ind. Er der noget jeg kan gøre eller hjælpe til med, så kommer jeg med løsningsforslag, organiserer og tilrettelægger.
Læs mere

At være lad og ikke gide – respekten fik det til at glide

Back To Top