Jeg vågnede med en tilfredshed. Jeg havde det godt og oplevede at være meget heldig og privilegeret. Jeg har lavet nogle sats her i livet, og nu er bekræftelserne ved at vende tilbage. Det viser sig, at det har været nogle gode investeringer, jeg har gjort. Jeg har plantet min energi i relationer, som nu giver både et materielt og emotionelt afkast. Jeg modtager lige nu langt mere, end jeg tidligere har turde håbe på, og det giver bonus på alle mine konti.

Tidligere ville jeg være blevet forskrækket – og tænke: “Dette er for godt til at være sandt – jeg må hellere være forsigtig med at nyde det, for det kunne jo være, at jeg mister det igen.”
Det har nemlig tidligere hændt i mit liv.
Dengang jeg mistede, der blev jeg så skuffet og bitter, at jeg tog en ubevidst beslutning om, at sådan ville jeg ikke have det igen. Det blev til en meget effektiv måde at holde glæden på afstand og gøre mig til: “Een, der ikke havde fortjent det bedre.”

I mange år affødte min oplevelse af mindreværd masser af hændelser, hvor jeg blev sat i en situation, hvor jeg kunne være et offer. Det var både på jobbet og i privaten.
Jeg lod mig blive snydt, da jeg lå under for konfliktskyheden. Jeg ville allerhelst, at menneskerne omkring mig var rolige, harmoniske og søde ved mig. Var de ikke det, så oplevede jeg mig angrebet, presset eller bare ubehagelig tilpas.
Efter et par forliste parforhold, en økonomisk nedtur og fysisk forfald, blev jeg klar over, at jeg blev nødt til at gøre noget anderledes. Jeg ville simpelthen blive dårligere og dårligere, hvis jeg undlod at gøre noget ved min situation.

Jeg havde forsøgt at ændre mit liv ved at spille lotto og ventede på den store gevinst. Jeg forsøgte at finde en rig mand, der kunne forsørge mig og passe på mig. Jeg havde forsøgt at gøre mig klog med flere kurser og uddannelser – men intet af det havde hjulpet.

Det, som jeg blev nødt til at ændre på – det var opfattelsen af mig selv.
Jeg havde levet et liv, hvor jeg hele tiden forsøgte at beskytte mig imod det ene eller det andet. Jeg kunne ikke længere beskytte mig mod mine forestillinger om mig selv, erkendte jeg.
Jeg havde på et tidspunkt valgt en overlevelsesteknik, der ikke længere fungerede for mig. Jeg havde troet, at jeg kunne spille død, som en mus – gøre mig handlingslammet – og når faren var drevet over, så kunne jeg fortsætte, som om intet var hændt.

Min erfaring er nu, at den strategi er uendelig dårlig i voksenlivet.
Men dét der virker, det er at træne de mentale vaner. Træningen for mig var at aflære de dårlige tankevaner og oplære nye tankemønstre.

Opskriften, der virkede for mig, er:

• Vær opmærksom, og læg mærke til hvilke vaner, der skal justeres.
• Tilgive mig selv for, at have gået med de dårlige vaner i al for lang tid.
• Vær opmærksom på, hvad jeg selv ville gøre eller synes, hvis der slet ikke var nogen at tage hensyn til.
• Gå efter at leve den overbevisning, som jeg fandt inde bag ved facaden, og gøre det konsekvent.

Jeg erkender mine bekræftende oplevelser på at handle positivt – og takker mig selv for min indsats med træningsprogrammet.
Mine handlinger har først ændret mig selv, dernæst mit liv og dermed mine muligheder.