Kort nummer 0-7 Grøn

Ønsket om tilgivelse kan være nok så stort,
men den udebliver,
hvis du ikke er i stand til selv at erkende dig.
Handling og straf falder i samme sekund,
hvis du formår at erkende dig.
Det er dig, der skal tilgive dig, og det er kun dig,
der indeholder evnen til at erkende dig.
Handlingens straf er tilgivelse gennem erkendelse.

Er du ikke i stand til at modtage dig selv
og give dig selv omsorg,
så vil du til stadighed søge tilgivelse uden for dig selv.
Det hjælper dig kun så længe du er i stand til
at fastholde forestillingen om tilgivelsen.
At søge tilgivelse i det ydre,
medfører med sikkerhed gentagelse af hændelserne.
Det sker fordi det ydre, med deres tilførsel af den form for tilgivelse,
er med til at retfærdiggøre dine handlinger.
De har ikke tilgivet, for det kan de ikke,
det er der kun én, der kan, og det er dig.
Det de har gjort, det er, at de har accepteret,
og det er det samme som at invitere til genbrug.

Tilgiv dig selv,
og lad de andre om at tage ansvaret for deres tilgivelse eller straf.
Hvis du tilgiver dig selv
på den måde det nu er sandt for dig at erkende dig,
så kan du bestræbe dig på, at det ikke skal gentage sig.
Ingen kan forlange mere, ej heller dig selv.
Men, sig det højt.