Skal jeg kunne nå dem eller skal jeg hellere kunne nå mig selv?
Fristelser stod i kø - jeg oplevede det noget op ad bakke med de projekter jeg havde sat igang.Der skulle ske noget nyt - og den del af de mennesker som jeg havde i min omgangskreds var godt nok ikke lige positivt stemt.En del var stille og passive, nogle reagerede med surhed og irritation, mens de ind imellem græd, talte om det besvær det vakte. Jeg oplevede en stemning af skuffelse, bitterhed og magtesløshed. En opgivenhed der bare var det sidste vi havde brug for i forbindelse med det sidste ryk.Faktisk blev jeg så påvirket af stemningen, at jeg oplevede at de andre lukkede mig ude. Når jeg ville organisere det sidste havde de pludselig travlt med noget andet, og da jeg spurgte hvad de havde brug for, så vidste de det ikke. Saboterede de min indsats med vilje eller var jeg bare sensitiv? Hvordan kunne jeg nå dem - når de ikke ville nå mig?