Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

Fra indre krig til indre fred

“Uhh, jeg kunne fare i flint.”
Jeg oplevede, at jeg blev behandlet med disrespekt og udstillet foran andre mennesker.
Jeg reagerede med at “klappe kaje” og ventede i arrigskab på, at hændelsen skulle ændre sig. Det ulmede indvendigt, og udadtil smilede jeg høfligt og afmålt.

Den indre plan var lagt, for hvad jeg ville sige, hvordan det skulle gøres, og hvilken konsekvens det ville få. Planen skulle bare eksekveres.

Jeg ventede på det rette øjeblik, hvor jeg helt naturligt kunne fyre min bredside af.
Jeg var fortsat helt tændt og ventede på det rette tidspunkt……
Og jeg ventede.

Pludselig var jeg ikke så tændt mere, og da jeg så min plan efter i sømmene, så indeholdt den mindst lige så ufine metoder, som jeg selv var blevet udsat for.

Jeg valgte at sove på det.
Derefter lavede jeg en tilgivelse af mig selv, der handlede om, at jeg havde lade mig udsætte for den grænseoverskridelse. Tilgivelsen sluttede med en tilgivelse på det, som jeg havde undladt at gøre, og der fik jeg øje på, at der også var en del stolthed, blandet ind i min måde at reagere på.

Det var stoltheden, der fik mig op at køre, stoltheden var fuld af adrenalin.
Samtidig havde jeg det så tilpas ubehageligt med at tabe ansigt foran andre mennesker, at jeg for enhver pris ville undgå at fremstå i et dårligt lys. Det vægtede højere end stoltheden.
Min indre speeder og min indre bremseklods var begge trådt i bund, med en indre krig som resultat.

Tilgivelsen fik mig til at slippe pedalerne og køre på frihjul.
Og da jeg stod, og var i gang med andre ting, så kom den sande tanke til mig. Jeg kunne bare sige det som det var, næste gang vi mødtes:
“Jeg sad med en oplevelse af vrede sidst vi var sammen. Jeg oplevede at blive behandlet med disrespekt og udstillet foran andre mennesker – var det din hensigt?” Hvis ikke, vil du så bestræbe dig på at tale mere respektfuldt til mig – det betyder nemlig noget for mig hvordan du behandler mig. Jeg har større respekt for dig, hvis du er respektfuld over for mig.”

Den version lød mere enkel og ligetil end den først planlagte.
Jeg takker mig selv for, at jeg lyttede efter det rette tidspunkt, og respekterede mig for at holde igen – også selvom det ikke var bevidst for mig. Jeg lyttede før, at jeg begyndte at tale – og det er jo også den måde, som jeg selv helst vil imødekommes på.

Så fra at være handlingslammet, ivrig og utålmodig; så oplever jeg mig nu, at være både harmonisk, stærk og rolig på samme tid.

Dagens tanke er skrevet af

Mette Petersen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
mettep@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

Hvad vil modstanden fortælle?

I forbindelse med huskøb oplevede jeg modstand samt tvivl, og jeg vidste det betød, at det ikke var den perfekte bolig og sagde nej tak. Fik efterfølgende overbevist andre om det samme.Jeg oplevede dog en uro/underlig fornemmelse og efter at have kontaktet et viist menneske i min nære kreds, gik det op for mig, at det var et forsvar af mistillid, der sørgede for at holde mig væk fra den gode beslutning - en gammel adfærd der handler om mistillid til mig selv og mine beslutninger.
Læs mere

Jeg bliver inspireret af mennesker omkring mig

Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre? Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer? Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv? Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

Læs mere

Morgenbekymringer

I de sidste uger er jeg mange morgener vågnet tidligt med bekymrede tanker. Det er et faresignal, som jeg genkender fra den tid hvor jeg var stresset og udbrændt.Jeg ved godt, at det har en sammenhæng med, at jeg i den sidste tid har haft en masse arbejdsopgaver, som jeg har arbejdet med om aftenen. Jeg har forklaret mig selv, at disse arbejdsopgaver er jo så sjove og givende, så dem kan jeg godt sidde med i min fritid, og de kan ligge i baghovedet hele tiden og blive til gode ideer.Men kroppen og systemet er ligeglad med, om arbejdsopgaven er sjov eller kedelig.Når det flyder ud, så flyder det ud, og dette her var en tilsidesættelse af mine sande behov!
Læs mere

Fra indre krig til indre fred

Back To Top