skip to Main Content

Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

Jeg lærte af mine medmennesker  

Det er interessant med ordene på dette kort. Jeg oplever at have en forståelse for kortteksten og de uddybende ord i bogen Retningsviser & Appetizer.
Alligevel plumpede jeg i. Jeg må erkende – som jeg også ved fra min mentalhygiejniske træning – at læreprocesserne gentager sig i forskellige forklædninger, indtil jeg har lært lektien og er klar til nye læreprocesser.

Jeg var sammen med nogle mennesker og flere af dem klagede over at have ondt i kroppen – ondt i maven, ondt i armen, ondt i ryggen, ondt i skulderen – der var meget i vejen, oplevede jeg. Jeg undrede mig, jeg oplevede tit, at menneskene gav udtryk for at have ondt og nåede at tænke om det dog var permanent – en slags livsstil.

I løbet af dagen fik jeg selv fysiske signaler (=sygdom) ondt i maven og svimmelhed.
Pludselig var min forståelse for mine medmennesker større. Måske var de ikke hypokondere alligevel.

Jeg kom i tanke om kortteksten, som handler om at lære af de tre fingre, der peger ind mod mig selv, hvis jeg peger fingre af nogen. Igen en konstruktiv vinkel på én negativ handling. I stedet for at bedømme andre så kan jeg vælge at lade mig inspirere og lære af mine medmennesker. Lære mig selv bedre at kende, kigge ind bag mine handlemønstre – er jeg det menneske, jeg gerne vil være? Lever jeg kærligheden, som er tillid og respekt til mig og dermed tillid og respekt til andre?

Dagens lære bestod i, at jeg alligevel bedømte nogle mennesker på deres adfærd, selvom jeg havde planer om at være fri af bedømmelse og jeg oplevede, at det kunne jeg sagtens.

Jeg grinede kærligt af mig selv og sendte en venlig tanke til menneskene, som jeg havde lært af.

Dagens tanke er skrevet af

Tina Rem Rasmussen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
tina@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

Fra tilsidesættelse til læring og ny indsigt

Jeg er god til at være mig“Jeg er sgu’ blevet ret god til at være mig!”Det fortalte jeg mig selv og trak kort 8 som siger, at:“Kærlighed er tillid og respekt, få en kærlighedsaffære med dig selv. Tænk positivt.”Ja, jeg nikkede genkendende til mig selv:“Jeg kan sige fra, jeg kan sige til, jeg kan være impulsiv, og jeg kan være tålmodig.” Det er gode kvaliteter at have med i livets rygsæk.Jeg er blevet ret god til at være tillidsfuld og ret god til at være respektfuld i livets skole - jeg lever en kærlighedsaffære med mig selv.
Læs mere

Det perfekte job

Jeg havde gennem længere tid oplevet utilfredshed med og i mit job. Jeg var i en ansættelse, noget uden for hvad jeg er uddannet til, men jeg havde også i andre ansættelser oplevet noget lignende, så jeg tænkte, det måske var motiverne, der ikke var på plads. Hvilket jo kunne betyde, jeg var det rigtige sted, men måske ikke var der for min egen skyld.
Læs mere

Når tale bliver til guld

Jeg har over en periode haft lyst til at forandre nogle af mine adfærdsmønstre, men jeg har oplevet modstand på det. Der har været en indre dialog i mit hoved, der har fastholdt mig lige der, hvor jeg er nu.Det var ikke mig, der skulle laves om, men de andre, og det de sagde, og det de gjorde. Der var en masse forsvar mod forandringer i min egen adfærd.Et af positivkortene handler netop om at erkende sig, og pudsigt nok var det præcis det kort jeg trak, da jeg sad og var allermest selvmedlidende over min fastlåste skæbne.
Læs mere

Jeg lærte af mine medmennesker  

Back To Top