I en samtale med et menneske blev jeg spurgt om min holdning. Jeg erkendte mig, og min holdning viste sig at være modsat menneskets. Det blev mennesket vred over og konkluderede, at jeg derfor også måtte gå ind for …… Her blev nævnt flere holdninger, som jeg ikke kunne genkende mig selv i.

Stemningen var aggressiv og konfronterende, hvilket overraskede mig. Jeg fik derfor ikke sagt fra over for mennesket.

Senere på dagen oplevede jeg, at kroppen gjorde ondt og ordene fra konfrontationen med mennesket ”bed i kroppen”. Med min viden fra mentalhygiejnen om at kærlighed ikke indeholder nogen form for tilsidesættelse, vidste jeg, at der ikke var nogen vej udenom: Jeg måtte erkende mig og markere mig over mennesket, hvis jeg ville leve i kærlighed med mig selv.

Næste dag markerede jeg mig overfor mennesket ved at sige, at jeg blev påduttet holdninger, jeg ikke havde – det ville jeg gerne være fri af. Efter erkendelsen forsvandt de fysiske signaler i kroppen. Jeg havde vist mig selv kærlighed ved min handling og modtog glæden.