0-7 Rød

Jeg har længe været bevidst om, at det er vigtigt for mig, at jeg husker at tænke på mig selv. At få noget alenetid, hvor jeg gør noget, der er godt for mig. Her vælger jeg ofte at være fysisk aktiv. Jeg har en oplevelse af, at jeg gør noget godt for mig selv, men samtidig oplever jeg mig afhængig, og jeg kan opleve en flugt i det.Jeg kan forklare mit fokus på fysisk aktivitet med, at det er godt for mit helbred og mit fysiske velbefindende. Det handler om vægt og styrke i form af fysisk formåen. Og jo mere af det, jo bedre er det. Men der er noget afhængighedsskabende i det. Og det er gået op for mig, at der er noget, jeg lægger låg på eller måske nærmere noget, jeg flygter fra. Den fysiske aktivitet skaber nemlig træthed og behov for søvn, og det er der, jeg er blevet opmærksom på, at jeg ikke har overskud til at kigge ind i mig selv, for jeg er simpelthen for træt.

Mobiltelefonen giver lyd fra sig, og mit hjerte begynder straks at slå hurtigere: “Hva’ nu, åh åh, hvem, hvad, hvorfor….” farer tankerne igennem mig, endnu før end jeg har set på displayet.Jeg forsøger at vente lidt, for telefonen skal jo ikke styre mig, men det går rigtigt skidt. Følelsen i kroppen har allerede taget over, og jeg kan ikke kontrollere min utålmodighed, nysgerrighed, frygt for ….. eller hvad det end er.

Er jeg afhængig af stilhed og ro? Hmmm… jeg må erkende med familie, fuldtidsarbejde og fritidsinteresser, at tiden hurtigt bliver fyldt ud. Min alenetid, hvor jeg sidder i sofaen og laver ingenting - den tid har jeg behov for - den er et must. Ligesom det er et must for mig dagligt at træne min mentalhygiejne.