Hvis du bestræber dig på
kun at bære rundt på det,
du kan bruge til noget, vil du
flyde med dit livs energistrøm.
Giv slip.
Jeg havde gjort mig nogle tanker om min egen styrke og om nogle fysiske svagheder, som jeg oplevede optrådte hyppigere. Jeg vidste, at det var en naturlig følge af min alder og oplevede derfor i første omgang ikke, at jeg behøvede at dele det med andre.Undertiden fik jeg flere intuitive tanker på, at jeg skulle sige til det højt til mine nærmeste, men samtidig oplevede jeg det også lidt akavet. En af tankerne lød: “Og hvilken interesse skulle de have i at høre det, det har jo intet med dem at gøre.”
Først blev jeg bare lidt urolig og forsøgte at snakke mig igennem episoden, men vedkommendes ord blev mere og mere insisterende og efterhånden helt urimelige, mente jeg. Mit åndedrag og min pivende stemme indikerede, at jeg havde mistet kontrollen og min sindsstemning speedede fra usikker, over i uro og endte i febrilsk tankemylder.
Jeg var egentlig på vej i seng, meeeen jeg kunne godt liiige vente en halv times tid. Jeg havde tid til væren, til at tømme hovedet og bare trække vejret, altså tid til forkælelse af mig selv, men jeg var nysgerrig på verden udenfor, så jeg læste dagens aviser på nettet.