13-3 Grøn

Når jeg er stille med mig selv, så oplever jeg mig som verdens mest heldige menneske. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig, jeg er elsket, værdsat og til gavn i livet. Mit liv giver mening.Hvor ville det være vidunderligt, hvis jeg også havde den tilgang til mig selv, når jeg er under pres.Når jeg oplever at “være bagud” eller “ude af kontrol”, så sniger utrygheden sig ind og hvisker, at jeg ikke gør det godt nok. Når jeg ikke gør det godt nok, så må jeg jo bare ikke være dygtig nok eller generelt er jeg ikke god nok til dette liv.Det giver ingen mening. Det giver ingen mening, hvis jeg er født ind i et liv som jeg ikke er god nok til.

Jeg kan mærke spændingerne i nakken.  De bider og trækker kroppen sammen. Jeg er anspændt, og jeg ved godt hvorfor. Jeg har ladet negative tanker om mig selv få plads i mit sind: Er jeg god nok til opgaven? Hvad tænker de andre? Skulle jeg have gjort det på en anden måde? Tvivlen og usikkerheden får lov til at fylde, mistilliden har fået føde, og det har konsekvenser.