Et menneske vil låne nogle papirer af mig. Jeg låner gerne ud og siger, at vedkommende er velkommen til at tage et kopi af materialet. Det siger mennesket ja til, og jeg får papirerne tilbage. Skønt. Tidligere ville jeg straks have kopieret materialet til personen samt gjort noget andet for vedkommende med det motiv at være vellidt.

Et menneske kommer for sent, larmer, taler og forstyrrer det møde, som allerede er i gang. Jeg fortæller, at jeg har behov for, at vores møder foregår i fordybelse og med respekt for hinanden, og at adfærden fremover må tilpasses dertil. Ordene bliver modtaget, og adfærden ændres.

Jeg kan stadig få et sug i maven, når jeg står i en situation, hvor jeg har muligheden for at erkende mig og vise, hvem jeg er. Vil de nu kunne lide mig, hvis jeg fortæller, hvem jeg er, og hvad jeg mener: Fx at vi hver især må tage ansvar for vores handlinger. Det er mange nok enige i, men når det kommer til dagligdagens arbejdspladser, familielivet, færdslen i trafikken m.m.- lever vi så op til ordene?

Jeg har taget mig selv i at springe over, hvor gærdet er lavest, ikke at turde erkende mig i situationen og dermed tilsidesætte mig selv. For jeg ved fra mit mentalhygiejniske træningsprogram, at er jeg ikke tro imod mig selv – har det i sidste ende fysiske konsekvenser.

Jeg styrkes fortsat i at turde være mig i enhver situation og tage mig selv alvorligt. Mod er jeg.