7-2 Rød

Det sker, at der er opgaver på min todo liste, jeg ikke får løst. Jeg kan komme med utallige undskyldninger. De kommer frem på rad og række, i en indre dialog. “Er det nu også den rigtige løsning.”  “Er der råd til det.” “Kan jeg finde ud af det, det er uoverskueligt og tager lang tid.” En anden grund til, at der er opgaver, jeg ikke får løst er, at jeg vælger at løse andre opgaver, og skubber dermed de første bagud.

Jeg har i de sidste uger fået øje på, at mit tanke-liv har kørt i høj-tempo. Selv om jeg har ligget på sofaen med en beslutning om at slappe af, så har jeg faktisk tilsidesat netop behovet for at slappe af, for jeg har tændt for TV, radio eller læst en bog, så der har ikke været ro til at slappe ordentligt af.Jeg kan nu se, at jeg på den måde har forhindret mine sande signaler i at komme igennem til mig, så jeg har ikke lagt mærke til, at min hjerne blev overloaded.Tankerne kørte afsted, og jeg har på den måde ikke været åben for at mærke efter de mere subtile ting, som prøvede at nå igennem til mig i form af en god idé, en erkendelse eller et hint om at foretage en eller anden nødvendig handling.

Det bruser og suser, men for en gangs skyld er det ikke inde i mit hoved. Det er udenfor, at vinden tager i træerne og bladene rasler mod hinanden.Jeg sidder helt stille og fornemmer oplevelsen. Jeg både hører, ser og mærker blæsten på huden - jeg sanser min oplevelse. Jeg er tilskuer og observerer vindene, men samtidig er jeg også en del af dem - jeg er både indeni og udenfor blæsten - jeg er i min væren. Jeg lytter til ingenting. Jeg er.

Når jeg sætter tempoet op, så kalder jeg det “at jeg har travlt”, men mange gange er det ikke hele sandheden. Jeg sætter tempoet op, når jeg er ude af harmoni med mig selv - og så har jeg i tilgift travlt.Hvad kom først hønen eller ægget - tempo/ude af mig selv?Det er ikke til at sige, men jeg ved hvorfor jeg bruger forklaringen “at have travlt” for det er mere legalt, end at være uharmonisk og ved siden af mig selv. At have travlt kan i nogle kredse ovenikøbet være positivt ladet, mens det at være ved siden af mig selv har en negativ klang i de flestes øre. Og hvis jeg kan vælge, så sætter jeg mig gerne i det bedste lys.

Jeg føler mig forfulgt, og det er svært at slippe væk. Det er som om en skygge jager mig og er med mig uanset, hvor jeg går. Jeg bliver forfulgt af mine egne tanker, der myldrer rundt i hovedet og ikke giver mig ro. Tankestrømme, der drukner min hjerne og får mig til at søge efter hjælp, en livredder “hjæælp - jeg kan ikke få ro, stilhed, hjælp mig!” Jeg kan ikke være nogle steder, der er masser af lyntog, der drøner rundt i mit hoved lastet med ord og sætninger - hele, halve, nogle giver mening, andre ikke. Det nytter ikke at flytte mig fysisk eller at gøre noget andet - tankerne følger bare med.