Destruktiv / Kontruktiv

Søndag eftermiddag blev jeg pludselig småirritabel.Jeg indså nemlig at jeg ikke ville nå de sidste af de gøremål, som jeg havde sat mig for - og inden jeg begyndte at give andre og andet skylden for at jeg var blevet forstyrret, så trak jeg et kort: 26-6.Jeg erkendte, at jeg ikke nåede at læse og skrive det, som jeg havde sat mig for, men til gengæld så fik jeg ordnet ting som jeg havde udsat længe.Jeg fik gjort ovnen ren, jeg tog mig tid til at have gæster, jeg fik vasket tøj, lavet mad og de andre opgaver som jeg havde sat mig for.

Jeg er så træt af at høre: “Du er altid så …. Du gør aldrig …… Kan du ikke snart …..” Alle de konstateringer, som lægger op til kamp og skænderi, medmindre jeg er enig.Jeg var engang enig - og nikkede og samtykkede, når beskyldningerne fløj igennem luften. Det er jeg ikke mere og trak derfor et kort, for at få lidt lys på læren i det. Det blev kort 1-1.Der var engang hvor jeg var en bitch mod mig selv - jeg råbte kommandoer ind i øregangen, kostede rundt med mig og kastede mig ud i opgaver, der var urimelige for mig. Ligemeget hvad jeg gjorde, så var det ikke godt nok hverken i min egen forestillingsverden og dermed heller ikke i mine omgivelsers.

Jeg var netop vågnet og følte mig en smule anspændt.Da jeg sad stille med min morgenkaffe, ønskede jeg sådan for min krop, at den ville slappe af. Jeg oplevede mig stiv i musklerne og den seneste uge havde jeg kørt i et højt gear på jobbet.Pludselig, ud af det blå, kom tanken om det i højere grad handlede om at være tryg, fremfor at slappe af.I mit indre stillede jeg spørgsmålet: “Er det en sandsynlig mulighed, at jeg kører for hårdt på på jobbet, fordi jeg er utryg?”Jeg lod spørgsmålet hænge i luften, mens jeg oplevede at mine skuldre løsnede sig og min kæbemuskulatur gav slip. Med let åben mund, og store øjne der kun så indad, erkendte jeg at have gået og bidt tænderne sammen - jeg ønskede at være tryg.