At erkende sig selv er frihed,
frihed er styrke, og styrke giver mod.
Skab frihed.
Jeg oplever det til tider kan være svært at komme i gang med den egentlige opgave. Der kan være rigtig mange overspringshandlinger, som kan stå i vejen. Det kan være svært at se skoven for bare træer, det kan være svært at vælge, hvor jeg skal begynde.
Jeg har over en periode haft lyst til at forandre nogle af mine adfærdsmønstre, men jeg har oplevet modstand på det. Der har været en indre dialog i mit hoved, der har fastholdt mig lige der, hvor jeg er nu.Det var ikke mig, der skulle laves om, men de andre, og det de sagde, og det de gjorde. Der var en masse forsvar mod forandringer i min egen adfærd.Et af positivkortene handler netop om at erkende sig, og pudsigt nok var det præcis det kort jeg trak, da jeg sad og var allermest selvmedlidende over min fastlåste skæbne.
Der kan være mange grunde til at være stille i selskab med andre mennesker. Sker det i sandhed, opleves det fantastisk, sker det fordi du holder dig tilbage, er det destruktivt.Det er en situation, jeg ofte har været i, og som jeg altid har oplevet var ok. Jeg har vist mine dyder på anden vis, var det jeg tænkte. Jeg har ofte fået prædikatet, at jeg var en stille person og det accepterede jeg. Min oplevelse af det var, at når andre havde lagt ord på, så behøvede jeg ikke gentage det, og måske var mit bidrag ikke relevant mere. Der var mange undskyldninger for ikke at sige noget.
Gennem mit arbejde med Mentalhygiejnisk træning, er jeg blevet vant til at erkende mig på en ny måde.Før var det ofte udmattende for mine omgivelser at høre på, når jeg skulle udtrykke mig ærligt om noget. Der var meget snak om ”på den ene side, og på den anden side”, hvor det jeg egentlig gjorde, var at pakke mine meninger ind. Jeg pakkede dem så meget ind, at de ikke blev tydelige.Nu kan jeg se at den måde at udtrykke mig på, egentlig handlede om at jeg indirekte spurgte mine omgivelser: ”Kan du stadigvæk lide mig, hvis jeg udtrykker mig ærligt?”
Gennem mit arbejde med Mentalhygiejnisk træning, er jeg blevet vant til at erkende mig på en ny måde.Før var det ofte udmattende for mine omgivelser at høre på, når jeg skulle udtrykke mig ærligt om noget. Der var meget snak om ”på den ene side, og på den anden side”, hvor det jeg egentlig gjorde, var at pakke mine meninger ind. Jeg pakkede dem så meget ind, at de ikke blev tydelige.Nu kan jeg se at den måde at udtrykke mig på, egentlig handlede om at jeg indirekte spurgte mine omgivelser: ”Kan du stadigvæk lide mig, hvis jeg udtrykker mig ærligt?”
Jeg havde lige sat mig, og så kommer der een og beder mig komme med. Jeg var lige i gang med noget, da een spørger om jeg kan give en hjælpende hånd. Mødet var lige begyndt, da telefonen både ringede, lagde besked og sendte SMS’er til mig - “lad dog være med at forstyrre mig hele tiden”, råbte det inden i mig
Jeg oplevede mig i en periode ked af det, irriteret og fik ikke lavet det jeg skulle. Det accelererede i mig, og jeg blev mere og mere irritereret på mig selv: “ Hvorfor kunne jeg dog ikke bare få gjort det, jeg skulle?” -”Hvor svært kunne det være?”
Jeg oplevede behov for at gøre noget, bryde ud af den negative situation, de dårlige energier, jeg havde skabt for mig selv. Jeg var godt klar over, at jeg havde behov for hjælp udefra for at bryde cirklen. Noget der kunne give mig et skub i den rigtige retning.