Hvad er kærlighed?

Jeg har trukket dagens Positivkort. I bogen Retningsviser & Appetizer står en uddybning af kortteksten, og der hæfter jeg mig ved ordene, at kærlighed ikke indeholder nogen form for tilsidesættelse overhovedet. Ordene har jeg med mig gennem dagen og bestræber mig på at leve dem. Alligevel tager jeg mig i at udføre et andet menneskes pligter senere. Hov, hvad skete der lige der? Mens jeg udfører opgaven, når jeg at bilde mig selv ind, at det er ok - personen er træt, har ondt i kroppen og masser af andre gøremål.
Læs mere

Kun Nuet er

Mine tanker vrider sig. Kan jeg mon finde på noget at sige, noget der giver mening, sammenhold, noget interessant, noget der kan sætte en dialog eller diskussion i gang, tilføre rummet noget klang: Her i dette rum er tænkt disse tanker, sagt disse ord. Stilheden er larmende, jeg leder desperat efter ord at sige, inspiration til at udtrykke mig. Her er jeg - se mig, hør mig.
Læs mere

Jeg valgte at få det bedste ud af situationen

Jeg havde sovet dårligt om natten, faktisk havde jeg oplevelsen af slet ikke at have sovet. Jeg tog alligevel på arbejde men havde lyst til at aflyse et møde sent på dagen, da jeg oplevede mig træt og uoplagt. Jeg var i tvivl om, hvad der var det rigtige for mig at gøre. Skulle jeg tage til mødet med fare for at sidde og hænge med et tungt hoved og øjenlåg, der krævede kræfter for at kunne holdes oppe, eller skulle jeg tage hjem og få hvilet ud?
Læs mere

Hvornår er hjælpen en hjælp?

Jeg var sammen med et menneske, som havde mange gøremål samt planer og ønsker. Personen var modløs og vidste ikke, hvor hun skulle starte i bunken af opgaver. Jeg ville gerne hjælpe hende, så tingene blev mere overskuelige. Så vi aftalte, at jeg skulle hjælpe med de to første af arbejdsopgaverne, og at vi ville udføre opgaverne i fællesskab. Det gik fint med den første opgave, men ved anden opgave syntes jeg, det var synd for hende, hun havde jo også mange andre ting at se til, og jeg kunne godt se, at tiden var presset. Jeg sagde derfor, at jeg nok skulle lave den anden opgave alene. Det sagde hun ja tak til.
Læs mere

Gode intentioner er ikke nok

Jeg har sagt ja til en opgave i forbindelse med dagenstanke. Jeg er glad for opgaven, det giver altid energi - ubetinget altid - at arbejde med mentalhygiejnisk træning. Jeg kan mærke det både fysisk og mentalt, jeg bliver ladt op, det er som at komme et stik i stikkontakten - der er bonus med det samme, energien strømmer ind i mig. Mit hoved bliver klarere, jeg ser tingene klarere, og jeg kan hurtigere skabe det liv, jeg ønsker at leve. Unødige sideveje bliver undgået, og jeg kan holde mig til hovedvejen - kærlighedens vej. Jeg har haft det sådan i alle de år, jeg har beskæftiget mig med mentalhygiejnisk træning.
Læs mere

Hvem bestemmer over mine tanker?

Der popper negative tanker op i mit hoved “Det kunne jeg godt have gjort bedre” - “Hvorfor sagde jeg også det” - “Hvor er han irriterende, når han siger sådan” - “Hun er godt nok interessant, sådan vil jeg også gerne være” - “Hvorfor lytter de ikke til mig” - “Hvis de nu gjorde sådan og sådan, ville det være meget bedre” osv.
Læs mere

Nej, det var ikke synd for mig

Jeg havde trukket Positivkortet om morgen og oplevede, at ordene var i min bevidsthed hele dagen. De hjalp mig, da jeg samme dag skulle rejse hjem fra udlandet. Jeg var blevet forsinket på grund af bilkø på motorvejen og nåede derfor ikke færgen, som jeg havde bestilt billet til. Alligevel gik jeg uden om fristelsen til selvmedlidenhed og at blive irritereret og ærgerlig, som jeg førhen ville være blevet - “Hvorfor skal det også ske lige nu?” - “Nej, hvor er det synd for mig”. “Øv - der står et menneske og venter på mig hjemme, og så er jeg forsinket - det var dog pokkers ærgerligt” - “Nu bliver det dobbelt så dyrt, når jeg skal købe færgebillet igen”.
Læs mere

Jeg opdagede heldigvis min tilsidesættelse af mig selv

Jeg havde i en periode arbejdet alt for meget. Jeg havde tilsidesat mig selv, min familie, venner og praktiske gøremål i min arbejdsiver. Jeg var opslugt af arbejdet og nød fordybelsen. Da det gik op for mig at jeg – igen – havde prioriteret efter lyst og ikke efter behov – blev jeg ked af det. Det har før haft fysiske konsekvenser (=sygdom) for mig at nedprioritere mine behov. Jeg var altså i et tilbagefald af gammel destruktiv adfærd. Det gjorde ondt at opdage.
Læs mere
Back To Top