Jeg blev forfulgt – og slap væk

Jeg føler mig forfulgt, og det er svært at slippe væk. Det er som om en skygge jager mig og er med mig uanset, hvor jeg går. Jeg bliver forfulgt af mine egne tanker, der myldrer rundt i hovedet og ikke giver mig ro. Tankestrømme, der drukner min hjerne og får mig til at søge efter hjælp, en livredder “hjæælp - jeg kan ikke få ro, stilhed, hjælp mig!” Jeg kan ikke være nogle steder, der er masser af lyntog, der drøner rundt i mit hoved lastet med ord og sætninger - hele, halve, nogle giver mening, andre ikke. Det nytter ikke at flytte mig fysisk eller at gøre noget andet - tankerne følger bare med.
Læs mere

Tør jeg stole på mig selv?

Jeg er i tvivl om, den idé jeg har fået, er en god idé. Vil den skabe det ønskede, eller er det en fuser? Ideen involverer andre mennesker, så jeg kan ikke bare afprøve den på mig selv. Jeg sparrer med en samarbejdspartner, som oplever det som en god idé. Alligevel er jeg i tvivl. Jeg er også i tvivl om, jeg skal kontakte et tredje menneske for at modtage klarhed. Jeg ved, at bekræftelser ikke er nogle, jeg skal søge.
Læs mere

En dårlig smag i munden

Det var fredag aften, jeg var træt efter en aktiv uge privat og på arbejdet. Jeg havde planer om at gøre noget godt for mig selv, hygge mig med at lave nogle opgaver i forbindelse med mentalhygiejnisk træning, som jeg ved giver mig energi, ro i sindet og indre glæde. Jeg oplevede min krop tung. Jeg fik sat mig i sofaen og tændt for fjernsynet. Jeg kom ind midt i en film …. og blev hængende.
Læs mere

At turde tage imod ros

Jeg læser ordene. De er rosende, anerkendende. Jeg hører dem ikke, lukker dem ikke ind. Jeg har en anden oplevelse af mig selv. Jeg vil mere, kan mere, kan gøre det bedre, har mange planer, ønsker, ambitioner. Rosen passer ikke med mit selvbillede. Hmmmm ….. Jeg roser et andet menneske, mennesket bliver glad for anerkendelsen og giver højlydt udtryk for sin glæde ved mine ord.
Læs mere

Tør jeg modtage det, jeg beder om?

Jeg beder om tørvejr på en dag, hvor regnens trommen høres overalt - en grå, diset og mørk regnvejrsdag. Det ville passe mig perfekt med tørvejr, da jeg så ikke skal være chauffør for mine nære. Men hvis nu vejret artede sig, kunne de selv komme afsted, og jeg ville kunne nå mine egne gøremål, der bringer mig glæde og overskud. Men regnen står ned i lårtykke stråler, og jeg ringer fra arbejdet og siger, at jeg nok skal køre dem. Jeg har regntøj på, da jeg cykler hjem, som regnen alligevel formår at trænge gennem “It’s raining cats and dogs”.
Læs mere

Jeg vandt da jeg overgav mig

Jeg får et sug i maven - åh, kan jeg det? Er jeg kompetent nok til det? Det er nyt for mig, jeg har ikke prøvet det i denne sammenhæng før, nye metoder, nye arbejdsgange, mange informationer på en gang, kan jeg huske det hele? Jeg er ked af det, der er mange følelser på spil, oplever jeg, mange mennesker, der ønsker noget - der ønsker det samme, og som vil kæmpe for deres ret. Det samme ønsker jeg. Selvom jeg godt ved, at der ikke kommer noget godt ud af kamp, sejrherren er den, der overgiver sig og ser sin lære i oplevelsen. Alligevel er der fristelser for mig til at kæmpe, få opfyldt begæret om at få min vilje, få det trygge, det jeg kender og ved, jeg kan.
Læs mere

Positiv bedømmelse er også negativt

Selvom jeg kender kortteksten godt og oplever sandheden i ordene, kom jeg alligevel til at bedømme og derved fordømme et andet menneske og dermed mig selv. Jeg var sammen med et menneske, og jeg var begejstret for, hvad dette menneske havde nået at gøre. Det var en enorm arbejdsindsats - og så var mennesket endda plaget af fysiske signaler (=var syg) mens arbejdet blev gjort - og jeg roste mennesket for arbejdet og resultatet, som jeg oplevede imponerende.
Læs mere

Jeg har en aftale med mig selv

Jeg oplevede mig i en periode ked af det, irriteret og fik ikke lavet det jeg skulle. Det accelererede i mig, og jeg blev mere og mere irritereret på mig selv: “ Hvorfor kunne jeg dog ikke bare få gjort det, jeg skulle?” -”Hvor svært kunne det være?” Jeg oplevede behov for at gøre noget, bryde ud af den negative situation, de dårlige energier, jeg havde skabt for mig selv. Jeg var godt klar over, at jeg havde behov for hjælp udefra for at bryde cirklen. Noget der kunne give mig et skub i den rigtige retning.
Læs mere

Hvem tager beslutningerne i dit liv?

Hvor er det forunderligt som dagens kort passer til dagens oplevelser. Det har jeg oplevet gang på gang, og med dette kort skete det igen. Jeg var blevet tilbudt et job, og jeg var i tvivl, om jeg skulle sige ja eller nej tak. Jeg sparrede med et menneske tidligt i processen. Der kom flere detaljer til, situationen blev mere nuanceret, og jeg kunne mærke, at jeg diskuterede med mig selv, hvad jeg skulle svare.
Læs mere
Back To Top